BLOG

Bestil bogen med fri fragt

Oprettet d. 27/12 2015
Bogen er nu udsolgt fra forlaget, men du kan stadig sikre dig et eksemplar. Hvis du bestiller den på bogen@virksomhediboligen.dk sender vi den fragtfrit inden for et par dage. 
Kategori: Nyheder | 5 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Iværksætterkursus i ErhvervsFORUM Roskilde

Oprettet d. 11/04 2014 af Helle

Rosinen i pølseenden på et iværksætterkursus - så har man også prøvet det. Lidt betænkelig ved at være sidste foredragsholder på et syvugers iværksætterkursus - en fredag aften lige før påskeferien! 
Men en skøn forårsaften og stemningen helt i top før den afsluttende middag - søde vågne kursister med stor spørgelyst og deltagelse! 
Kategori: Nyheder | 4 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Julegaveideen til alle med en iværksætter i maven

Oprettet d. 14/12 2013 af Helle Lundsgaard
Fra 2. januar kan man etablere et iværksætterselskab med en krone i startkapital - og med inspiration fra bogen ”Virksomhed i boligen” kan man komme i gang for meget små midler. Bogen fås nu også som e-bog hos bl.a. Saxo.com til 131,50 kr.
Glædelig jul og et forhåbentlig travlt nytår til alle I iværksættersjæle derude!
KH Helle 
Kategori: Nyheder | 5 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Foredrag under Uge 47

Oprettet d. 12/11 2013 af Helle Lundsgaard


Som led i Vækstugen inviteres du til det gratis foredrag ”Start virksomhed uden en krone på lommen” på Ringsted Rådhus torsdag den 21. november 2013. Læs mere og tilmeld dig her
Kategori: Nyheder | 1 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Anmeldelse på Mikronet

Oprettet d. 04/01 2013 af Helle Lundsgaard

Virksomhed i boligen er blevet anmeldt på Mikronets blog af Mette Juul, der selv driver virksomheden Whitezones fra boligen:
”Min første tanke, da jeg fik bogen i hånden, var ”livsstilsbog”. Den er stor (A4 lagt ned), på 200 sider, i hardcover, og fyldt med vidunderlige billeder. Sådan en bog, man har lyst til at lade ligge fremme.
Den lækre indpakning og de mange, store, flotte fotos, fik mig faktisk til at fejlvurdere bogen først. Mens jeg læste, blev jeg derfor mere og mere forbløffet over hvor mange fakta og helt uundværlige informationer, den også indeholder. Ting jeg ikke vidste, jeg havde brug for at sætte mig ind i. Men som sikkert kan spare mig mange penge i fremtiden! Jeg vil anbefale alle, der enten allerede har virksomhed i boligen, eller overvejer at få det, til at læse bogen! Og dem der ikke endnu overvejer det, kan jo se, om de tør se ind i de 17 fotoreportager – for den livsglæde og passion man ser der virker altså smittende!”
Læs hele anmeldelsen på http://mikronet.dk/anm-virksomhed-i-boligen-pratisk-bog-for-ivaerksaettere/
 
 
Kategori: Nyheder | 1 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Virksomhed i boligen har fået en lektørudtalelse

Oprettet d. 11/12 2012 af Helle Lundsgaard
Hvis en bog skal kunne købes hjem til bibliotekerne, skal den have en lektørudtalelse. Det har "Virksomhed i boligen" nu fået, så hvis dit lokale bibliotek ikke har den på hylderne, kan den bestilles. 

Uddrag af Lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter:
Det er populært at arbejde hjemme, nok bl.a. i kraft af internettet. Hvis man har drømmen og ideen til et produkt, er der mange gode råd og inspiration at hente i denne bog. Forfatteren ser på, hvilke egenskaber man skal have som iværksætter og illustrerer dette med 17 iværksætterhistorier… Alle driver virksomhed med lokaler i tilknytning til boligen.
Bogens sidste 60 sider er helliget facts om alt tænkeligt fra byggetilladelser, virksomhedsregistrering til skatteregler, alt med henvisninger til relevante steder på nettet… Denne bog kombinerer indretning med megen viden.
Samlet konklusion: En lækker, inspirerende og factsmættet bog om at etablere egen virksomhed i boligen.
 
Kategori: Nyheder | 2 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Foredrag for fulde huse

Oprettet d. 10/12 2012 af Helle Lundsgaard
Over 30 personer havde fundet vej til foredragene hos Deloitte i både Slagelse og Nykøbing Falster. Også hos lampedesigner Birgit Østergaard i Aarhus var der rift om pladserne. Hun havde stillet 25 stole frem, men de sidste fik plads på det bløde lammeskind foran kaminen. Spørgelysten var enorm alle tre steder, og jeg er ret sikker på, at der var nogle stykker, der fik mod på at springe ud som iværksættere i løbet af de aftener. 
Kategori: Nyheder | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Foredrag om at drive virksomhed i boligen

Oprettet d. 26/10 2012 af Helle Lundsgaard

Kender du nogen, der driver virksomhed i boligen eller drømmer om at gøre det? Så kan de nu blive klædt på med alle de byggetekniske, arbejdsmiljø- og skattemæssige regler og udfordringer. Gå-hjem-mødet holdes i Nyk. F. den 13., Slagelse den 14. og Århus den 15. nov. kl. 15.30-18.00. Du kan læse mere og tilmelde dig under fanen Foredrag.  
Kategori: Nyheder | 1 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Lancering på iværksættermesse

Oprettet d. 16/09 2012 af Helle Lundsgaard

Så blev Virksomhed i boligen lanceret på iværk&vækst - en fantastisk god oplevelse. Tak til publikum for opbakningen - og til de godt 7.000, der har været inde og læse om bogen på messens Facebook side. Jeg er Eva Vedel og messen taknemmelig, fordi jeg fik lov til at lancere den her! 
Kategori: Nyheder | 56 kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »

Boglancering

Oprettet d. 30/08 2012 af Helle Lundsgaard
Bogen lanceres i forbindelse med den store iværksættermesse Iværk & Ivækst i Øksnehallen den 14.-15. september. Det vil være muligt at købe bogen efter foredraget, som finder sted lørdag kl. 14.30 på Inspirationsscenen. Fredag vil jeg desuden være at finde på Radio24Syvs stand. http://www.ivaerk.dk/program/lordag

Kategori: Virksomhed i Boligen, Nyheder | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar |
  »
Side 1 af 3 Frem »

Blog Oversigt:

Kategorier

Månedsarkiv